søndag den 9. september 2012

Høst

I foråret fik vi anlagt et dejligt krydderurtebed.


Vi har selvfølgelig flittigt anvendt urterne gennem sommeren.
I dag stod så i krydderurternes tegn.
Der er lavet olier, eddiker og krydderurtesalt.


Under rundturen i haven i formiddags kom urkvinden og samleren op i mig.
Der var så mange hyldebær og nedfaldne æbler. Det skulle da med i forrådet til 
kolde, mørke tider. Så det blev lige til fem flasker dejlig saft.


Vi lavede også en sukker med hakket mynte, ingefær, chili og citronskal.
Til vinter skal den bruges til dejlige shots, en skefuld i kogende vand - uhm...
det glæder jeg mig allerede til. Ideen og opskriften fik vi på Food Festival i Århus.
Der er stadig masser af krydderurter. Bl. a. meget basilikum.
Vi skulle egentlig have lavet en stor portion pesto, men vi havde glemt 
at købe pinjekerner og kunne ikke opdrive nogen i dag - så det må vente.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar