lørdag den 22. december 2012

Julekugler 2012

Juleferien er startet i dag, alle gaverne er pakket smukt ind 
og klar til at glæde mine kære.
Min to-do liste er klaret, 
og jorden er ikke gået under endnu :-)
Aftenen har stået på hygge med begge mine
piger. Helt traditionelt har vi spist risengrød med 
rød sød saftevand til.
Vi holdt også lille-fjerde-søndag-i-advent,
Og pakkede adventsgaverne ud.
Lidt snyd måske, men vi ville gerne være sammen om at gøre det.
Vi fik også lavet helt personlige 2012-julekugler,
med ord og sætninger for året som snart er ovre. 
En sød lille ide jeg har fundet på nettet.








tirsdag den 11. december 2012

Næste projekt


Så er julemarkedet overstået.
Jeg var rigtig godt tilfreds.
Lørdag var klart den bedste dag, og jeg
fik solgt rigtig godt. 
Heldigvis havde jeg satset på en masse julepynt, og
det var det kunderne ville have.
Nu er jeg i fuld gang med næste projekt.
En bestilling på to popart-portrætter
der skal bruges til julegaver.
Bunden er klar, 
der er afsat tid til at redigere fotos
på torsdag og i weekenden skal de så projekteres
over på lærredet.
Jeg låner mig frem til projektoren, derfor
skal det hele tilrettelægges nøje.
Jeg håber snart at kunne købe min egen.


fredag den 7. december 2012

Juleweekendklar

Så er jeg klar med malerier
og julepynt til julemarked i morgen.
Jeg synes det er meget nyt og spændende at
bruge en weekend på at sælge
til andre. Håber bare at det giver lidt
salg, ellers er det næsten ikke 
besværet værd.


torsdag den 6. december 2012

Julemarked

Husk at kigge forbi Marys hvis du kommer til
Vejle i den kommende weekend.
Der afholdes et fantastisk julemarked med 
mange fine ting.
Boderne er åbne mellem 10 og 16 begge dage.
Jeg har malerier og julepynt med.
Måske ses vi!


tirsdag den 4. december 2012

Blogindlæg nr. 100

Hold da op, nu har jeg haft min blog
i lidt over to år, og er nået til indlæg nr. 100.
I dag bliver det historien om nisseværkstedet i
min børnehave.
Hvert år skal vi finde på nye ting børnene 
kan lave som julegave til deres forældre.
Der er mange hensyn at tage:
økonomi, tid, resourcer, plads, sværhedsgrad osv.
I år blev det til viskestykker - lavet
på samlebånd.
Pigerne stod i en række med bare tæer og opsmøgede bukser.
Så gik turen op i en balje med pink stoffarve, 
videre henover et hvidt viskestykke med navn
og tilsidst op i en balje med sæbevand. 
Her sad en pædagog klar og vaskede og tørrede fødderne.
Drengene havde en tur i turkis farve.
Vi tog billede af barnet når det gik tur på viskestykker,
selvfølgelig iført nissehue.
Viskestykkerne blev hængt til tørre, og var klar til at blive
pakket ind sammen med fotoet senere på dagen.
Så i dag blev 104 børn sendt hjem med 
julegave til mor og far.
Se det var en dejlig historie til indlæg nr. 100


søndag den 2. december 2012

Advent


Årets adventsdekoration med det første lys tændt.
Hvert år ser jeg frem til denne dag, da den markerer starten
På den hyggelige juletid.
Og sikke en start.
 Det vinterhvide landskab der mødte øjnene i morges,
sendte julestemningsbarometeret i top.
Kæresten, mine piger og jeg, startede dagen med en fantastisk brunch
på Hopballe Mølle. Det var som et maleriske julepostkort.
Derefter besøgte vi et hyggeligt lille julemarked i Horsens og 
shoppede lidt i Horsens.
Herhjemme blev der spist hjemmebagte
æbleskiver.

lørdag den 1. december 2012

mandag den 26. november 2012

DIY julepynt

Der skal ikke så meget til.
En stor træperle, små stempler
og lidt neonpink murersnor.
Når perlen bliver hængt op i en smuk gren,
er det perfekt.


søndag den 25. november 2012

Julepynt af pinde

Så fik jeg endelig lavet mit første 
juletræ af pinde.
Det var ikke helt sådan jeg havde tænkt mig det!
Jeg har købt træperler i Søstrene Greene,
Men da jeg åbnede pakken, viste det sig at der
Ikke var hul helt igennem....
Underligt - hvordan kan de så kaldes perler?
Nå, jeg fandt en anden løsning, og så må jeg lige 
besøge søstrene i morgen, for at få en forklaring.



mandag den 19. november 2012

10x10

Otte små flade lærreder fra Søstrene Grene.
Størrelsen er 10x10 cm, og de har været rigtig 
hyggelige at lave.
Små stumper af papir, lidt maling, stempler 
og stencils - jeg er blevet vild
med mixed media.



søndag den 18. november 2012

Pindeindsamling

Så er der indsamlet pinde til julepynt. 
Jeg fandt de dejligste juletræer
på en anden blog ( kan ikke huske hvilken)
Dem er jeg bare nødt til at prøve at lave.
Snoren er "stjålet" fra en
byggeplads ved mit arbejde.
Skøn farve. 


tirsdag den 13. november 2012

Tomater


Uhmmm... Jeg elsker langtidsbagte tomater. 
Nu har de stået i oven hele aftenen, og er klar til lidt
pasta, pesto og parmesan.
Nem aftensmad i morgen!

mandag den 5. november 2012

iPad

Jubi... Jeg har købt en ipad, og ih hvor er den lækker.
Endnu er det så nyt at jeg bare sidder og leger mig frem.
Tænk at et stykke elektronik kan være
så fantastisk! 
Frem over kan jeg bare sidde i sofaen og
surfe rundt i alle de mange blogs.
Dejligt.


Og så kan jeg også lege med fotos på en helt ny må

mandag den 29. oktober 2012

Engletid

Jeg synes egentlig altid det er engletid.
Alligevel er det lige som om at det bliver mere intenst 
ved denne årstid - for så at kulminere 
i december. 
Disse engle er nogle Størsten har lavet.
Jeg har meldt mig til et julemarked i Vejle, fortrinsvis 
med tanke på at sælge nogle malerier, men jeg synes
også der skal lidt andet med.
Derfor skal der nu produceres nogle engle og andre 
hyggelig julesmåting.


onsdag den 24. oktober 2012

Rekreation

Det føles som rekreation...
Jeg afsluttede i dag tre dage som censor på pædagoguddannelsen.
Hjernen er brugt.
Rekreationen har bestået i at arbejde stille og roligt med pensel og sort maling.
Bare fylde et stort område ud med sort. Stryge med lette strøg i en langsom, gentagende rytme.
Hjernen fik ro, tankerne kunne stille vende tilbage til normal tilstand.
Hvor er jeg taknemmelig for min passion - mit maleri...
Der står altid et lærred klar til min sindstilstand.
Store, små, påbegyndte eller nye hvide lærreder.
Der er altid farver nok at tage af.
Ideer nok at arbejde med.


 

tirsdag den 23. oktober 2012

Englen Frida

Caroline, 5 år: "Er det din nøgle?"
Mig: "Ja."
Caroline: "Hvad er det mere?"
Mig: "En engel."
Caroline: "Hvad hedder hun?"
Mig: "Hun hedder Frida."
Caroline: "Er du sikker?"
Mig: "Ja."

Og det er jeg ganske sikker på. 
Alle mine engle hedder Frida. 
Det er lige som blevet et 
begreb mellem mig og mine piger. 
Engle og finurlige piger hedder Frida.
Jeg har mange engle, men de skal være i besiddelse af et bestemt udtryk.
De skal være lidt friske og frække - så passer de bedst til navnet.
Ikke nogle pusse-nussede til mig.
Caroline er også en frisk og fræk pige - der er lidt Frida over hende :-)


torsdag den 27. september 2012

Rolig efterårsmorgen

Hjemme igen efter skøn ferie i Lucca.
Der var varmt, roligt, venligt... hmmm - jeg længes tilbage!
Alligevel sneg der sig en meget dansk følelse ind
i mig i morges på vej til job:
Jeg kan også godt lide det danske efterår - med alle dets forskelligheder.
I morges var der ro:


lørdag den 15. september 2012

Hyggelig lørdag

Sådan en efterårslørdag kan man heldigvis hygge med indendørs aktiviteter.
Størsten og jeg har været flittige.
Der er bagt grydebrød efter Sif Orellanas opskrift (kan anbefales).



Størsten bagte muffins, lavede mysli og tørrede æbler.



Og så har jeg leget med nye mixed media teknikker, takket være Anette Lyskjær


I morgen skal der pakkes :-) Rejsen går en uge til Lucca med Kæresten.

fredag den 14. september 2012

Magiske stunder

Jeg er pædagog. I en børnehave med helt almindelige børn i alderen 3-6 år.
Mit arbejde er fyldt med glæde og latter.... og engang imellem magiske øjeblikke.
Et magisk øjeblik kan fx være når en femårig dreng udbryder:
"Det er li'som et eventyr."
Og det var lidt eventyragtigt i dag. 
Vi gik gennem gennem en mørk og stille grandskov, 
fortsatte af en søjlegang omkranset af nøddehegn, kravlede ned af en skrænt - 
og der opstod øjeblikket:
En dugvåd eng i solskin og en lille å med et vandfald.
Et magisk øjeblik med noget til alle sanser.
Jeg elsker mit job.

tirsdag den 11. september 2012

Visdom

Visdom er ikke noget der kommer til os, vi må selv finde den efter en rejse gennem ødemarken, en rejse som ingen anden kan gøre for os, som ingen kan skåne os for, for vores visdom er den synsvinkel under hvilken vi til syvende og sidst betragter verden.
                                                                                                             - Marcel Proust


søndag den 9. september 2012

Høst

I foråret fik vi anlagt et dejligt krydderurtebed.


Vi har selvfølgelig flittigt anvendt urterne gennem sommeren.
I dag stod så i krydderurternes tegn.
Der er lavet olier, eddiker og krydderurtesalt.


Under rundturen i haven i formiddags kom urkvinden og samleren op i mig.
Der var så mange hyldebær og nedfaldne æbler. Det skulle da med i forrådet til 
kolde, mørke tider. Så det blev lige til fem flasker dejlig saft.


Vi lavede også en sukker med hakket mynte, ingefær, chili og citronskal.
Til vinter skal den bruges til dejlige shots, en skefuld i kogende vand - uhm...
det glæder jeg mig allerede til. Ideen og opskriften fik vi på Food Festival i Århus.
Der er stadig masser af krydderurter. Bl. a. meget basilikum.
Vi skulle egentlig have lavet en stor portion pesto, men vi havde glemt 
at købe pinjekerner og kunne ikke opdrive nogen i dag - så det må vente.

tirsdag den 4. september 2012

Ren luksus

Jeg har købt KJOLEN
Det var i sommerferien. I Silkeborg.
Kæresten og jeg var på en af sommerens udflugter, og gik forbi vinduet 
hvor kjolen var udstillet. Det var kærlighed ved første blik.
Men prisen... ak. Det var lige der pædagoglønnen føltes meget ussel!
Nu er jeg alligevel lidt spontan, så "Kom" sagde jeg "Vi oser, og lader som om jeg har råd."
Bare at prøve den kunne vel ikke skade?
Magien udeblev ikke - kjolen blev nærmest levende på mig. Smøg sig til kroppen, blev varm - 
og dejlig. Den passede perfekt.
Efter en lang gåtur i byen blev kjolen min - som ekspeditricen sagde - det er jo et valg jeg tager.
Måske kan udgiften opvejes af billig levevis (havregryn).
Samme aften sejlede jeg rundt på Silkeborgsøerne iklædt kjolen.
Den har også været på Trapholt, og på cafe.
I fredags var den til reception.
Magien er der hver gang - kjolen og jeg bliver et.
Se det er luksus :-)

søndag den 2. september 2012

Tak Lis Sørensen

 Tak for en uforglemmelig aften i byparken - med stor stemme og energi langt ud over scenekanten.
Tak for nye og gamle sange - tak fordi du sange MIN sang:

Havet er
Så blåt som et øje kan se
Aldrig vil jeg glemme
Det jeg så

Livet kom

Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå

Verden er i farver nu

Siden da
Har havet haft bolig i mig
Altid vil jeg huske
Det jeg så

For bølgernes brus

Beruser mig
Nok til at vende tilbage
Til livet igen

Verden er i farver nu

Og jeg er fri
Som fuglen selv
I himlens hvælv
Fri til blot at se
Verden er i farver nu

Havet er

Så blåt som et øje kan se
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå

Karisma og stor stemme.

tirsdag den 28. august 2012

Maleriet færdig


Det må så være finalen på denne føljeton.
Nu skal der lige males kanter, rammen skal monteres og så er
maleriet klar til at blive hængt op på Kærestens nye kontor.
Maleriet er nemlig et bestillingsarbejde.
Og ja - G'et vipper lidt - skal vi ikke bare kalde det lidt ekstra charme.
Så nu er det helt sikkert...
VERDEN ER I FARVER

søndag den 26. august 2012

Kunst og kultur

Weekenden har stået i kunst og kultur-tegnet.
Først så vi cykelfolket kæmpe sig op af Vejles stejleste gade.
Fredag aften havde vi den store fornøjelse at nyde Michael Falck og Poul Krebs
i Byparken. Dejlig musik i en lun sensommeraften, som viste sig fra allerbedst side.
Lørdagen der imod var temmelig våd. Så våd, at jeg bad om indendørs arrangementer.
Det blev til en dejlig tur i Kolding. Med besøg på Trapholt og pludselig viste vejret sig fra en noget bedre side.


Jeg fik også en tur på Memory Lane, og genså de steder min mormor havde boet i Kolding.
Efter et dejligt glas vin, stadig i godt vejr, vedtog vi at Middelalderfestivallen i Horsens alligevel var et basøg værd. Hvor var det stemningsfuldt. Fakler og levende lys i hele byen. 
Det kan stærkt anbefales at smutte en tur forbi - næste år.


Søndag - dase dag - og tid til egen kunst.



fredag den 24. august 2012

Planer for weekenden

Så skal der lige ønskes en rigtig god weekend.
Her står den på Post Danmark Rundt,
musik i Byparken, Middelalderfestival og afslapning.


Billedet er fra sandskulpturfestival i Søndervig.
Jeg troede egentlig at jeg havde et dejligt kaffefoto!
Det er vist på en anden PC, og må vente til en anden gang.
GOD WEEKEND

onsdag den 22. august 2012

Verden er stadig i farver

Og endelig har jeg fået godt gang i lærred, farver, pensler og lign.
Ideer og inspiration står i kø.
Der er bare det, at jeg ikke helt synes min tid slår til.
Der er så meget andet der også skal ordnes, klares, arbejdes med.
Jeg skal jo også passe min skønhedssøvn...
Søvnen er nu ikke så skøn for tiden - alt for mange hedeture hver nat.
Det gør mig ærlig talt lidt mør i hovedet.
Det går vel over igen?
Det gør malelysten heldigvis ikke.



onsdag den 15. august 2012

Mere billedmageri

Skrift tilføjes

Skabelon afgrænser

Mønster tilføjes


Maleriet er færdigt. Jeg er ikke selv helt tilfreds med farverne - Mindsten mener, 
det er det bedste jeg nogensinde har lavet!
Det var nu også mest en test.
Jeg skal lave et meget større til min væg i stuen,
og et til Kærestens nye kontor.

Og tænk engang: Nogen havde fjernet min bro i morges!
Eller rettere sagt, det var så tåget at jeg slet
ikke opdagede at jeg kørte under den.
Få kilometer længere væk skinnede solen fra en skyfri himmel.
En meget smuk dag og en smuk aften.

torsdag den 9. august 2012

Billedmageren

Jeg laver billeder.
Jeg er billedmager.
Jeg bobler nogle gange af en masse farver der skal bruges.
Jeg eksperimenterer.
Nogle gange går det godt...
Nogle gange er jeg ikke helt tilfreds...
Nogle gange skal det hele bare males over igen!
Hvor det jeg har lavet i dag ender?
Jeg ved det ikke endnu.
Processen er lang.
Processen er fantastisk.
At skabe noget, fordybe sig.
Jeg har så mange farver inden i mig,
de venter bare på at komme ud i den rigtige form.



onsdag den 8. august 2012

Hverdag

"Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen"
                                                                   Dan Turéll
 
Det er nu ikke helt sandt...
Jeg har lige holdt ferie i tre uger, og nydt hvert minut.
Vi har bl.a. kørt rundt og oplevet nogle af de steder i 
jylland, hvor vi ikke kommer så ofte.
Nu er det så blevet hverdag igen - og selvfølgelig
holder jeg af hverdagen - også.
Jeg finder mine små steder og oplevelser,
både i hverdagen og  på turene.

Tænk! Denne plads findes i Maribo :-)

 

tirsdag den 7. august 2012

Min bro

Hver morgen kører jeg den smukkeste tur for at komme på job.
Vejle fjord er altid smuk - uanset vejret.
Det giver god ENERGI og et smil på læben at suge udsigten gennem øjnene.
En fantastisk følelse, at jeg hver dag lige mærker stemningen fra vandet.
Nogle dage må jeg bare stoppe op og tage et foto.
Gemme energien og stemningen.

Foto taget i forsommeren.


tirsdag den 26. juni 2012

Må bare lige...

...meddele at jeg er her endnu, og at jeg i dag har
fået internet igen :-)
Hvor har jeg savnet det. Sidde her og tømme hjernen, suse rundt
i blogland og følge ukendtes tanker og ideer.

Må også bare lige meddele, at jeg er træt og kold.
Hmmm, den sommer er ikke lige just min kop kaffe!




fredag den 20. april 2012

Forår i Rom....

....kan åbenbart være ligesom forår alle andre steder!
Lige nu er det regnvejr og så tordner det!!!
Heldigvis har vi lejet en lejlighed midt i Rom - tæt på alting - i syv dage.
Ingen grund til ærgelser over en lille byge :-)
Her er stemning overalt. Her er Osteria, Ristobar, Hosteria, Pizzaria.... jeg ved ikke hvad forskellen er.
Hvad jeg ved er, at de alle serverer dejlig mad og vin.
Hvis der er fyldt det ene sted og de ser fodbold det andet sted...
så går vi blot videre og hopper ind det tredje sted.
De ligger som perler på en snor - den ene mere hyggelig end den anden.
Her er stille gyder og larmende gader.
Her er grønt og frodigt og pladser fyldt med mennesker.
Imponerende bygningsværker uanset hvor vi kigger hen.
Vi planlægger lidt og slentrer en del.

Lige ankommet og så skulle vi allerede tage stillling til hvor vi skulle nyde vort første aftensmåltid i Rom. En svær beslutning når der overalt er så stemningsfuldt.

Dagens dagbog skrevet på en dækkeserviet.

fredag den 16. marts 2012

Smuk forårsfredag

Først frost og tåge...
Derefter dukkede den smukkeste hvide sol ud af tågen -
BREATHTAKING
Solen indtog dagen, ledsaget af en mild forårsvarme.
Det blev til en af de dage jeg længe har ventet på.


Og så skulle der også lige ekspeirmenteres lidt. Skallerne fra æggene til aftens æggekage
blev omdannet til starten på årets påskepynt...
I morgen skal der laves mange farvede æg.