fredag den 20. april 2012

Forår i Rom....

....kan åbenbart være ligesom forår alle andre steder!
Lige nu er det regnvejr og så tordner det!!!
Heldigvis har vi lejet en lejlighed midt i Rom - tæt på alting - i syv dage.
Ingen grund til ærgelser over en lille byge :-)
Her er stemning overalt. Her er Osteria, Ristobar, Hosteria, Pizzaria.... jeg ved ikke hvad forskellen er.
Hvad jeg ved er, at de alle serverer dejlig mad og vin.
Hvis der er fyldt det ene sted og de ser fodbold det andet sted...
så går vi blot videre og hopper ind det tredje sted.
De ligger som perler på en snor - den ene mere hyggelig end den anden.
Her er stille gyder og larmende gader.
Her er grønt og frodigt og pladser fyldt med mennesker.
Imponerende bygningsværker uanset hvor vi kigger hen.
Vi planlægger lidt og slentrer en del.

Lige ankommet og så skulle vi allerede tage stillling til hvor vi skulle nyde vort første aftensmåltid i Rom. En svær beslutning når der overalt er så stemningsfuldt.

Dagens dagbog skrevet på en dækkeserviet.