søndag den 18. september 2011

Mindedigt.

Nu falmer skoven og bladene falder
dog sker det ej med stort rabalder
Nej - stille og rolig daler de ned
på jorden i al beskedenhed
der hvor de falder, vil nyt vokse frem
når solen igen kommer ud af sit gem
Efteråret er skønt med brogede blade
men foråret gør os alle så glade
det varmer vort hjerte, smelter vort sind
bruner vor krop og rødmer vor kind
vemodig er hver sommer der går
mon jeg skal opleve den næste vår
En dag er det slut som de visne blade
vi skal alle ende vore dage
men hvis jeg som bladet må falme til sidst
er tanken ej mere så trist

Lær mig skov, at visne glad
engang som høstens gule blad
en bedre vår snart kommer
da herligt grønt mit træ skal stå
og sine dybe rødder slå
i evighedens sommer

 - Hvil i fred Bebber -