tirsdag den 28. august 2012

Maleriet færdig


Det må så være finalen på denne føljeton.
Nu skal der lige males kanter, rammen skal monteres og så er
maleriet klar til at blive hængt op på Kærestens nye kontor.
Maleriet er nemlig et bestillingsarbejde.
Og ja - G'et vipper lidt - skal vi ikke bare kalde det lidt ekstra charme.
Så nu er det helt sikkert...
VERDEN ER I FARVER

søndag den 26. august 2012

Kunst og kultur

Weekenden har stået i kunst og kultur-tegnet.
Først så vi cykelfolket kæmpe sig op af Vejles stejleste gade.
Fredag aften havde vi den store fornøjelse at nyde Michael Falck og Poul Krebs
i Byparken. Dejlig musik i en lun sensommeraften, som viste sig fra allerbedst side.
Lørdagen der imod var temmelig våd. Så våd, at jeg bad om indendørs arrangementer.
Det blev til en dejlig tur i Kolding. Med besøg på Trapholt og pludselig viste vejret sig fra en noget bedre side.


Jeg fik også en tur på Memory Lane, og genså de steder min mormor havde boet i Kolding.
Efter et dejligt glas vin, stadig i godt vejr, vedtog vi at Middelalderfestivallen i Horsens alligevel var et basøg værd. Hvor var det stemningsfuldt. Fakler og levende lys i hele byen. 
Det kan stærkt anbefales at smutte en tur forbi - næste år.


Søndag - dase dag - og tid til egen kunst.



fredag den 24. august 2012

Planer for weekenden

Så skal der lige ønskes en rigtig god weekend.
Her står den på Post Danmark Rundt,
musik i Byparken, Middelalderfestival og afslapning.


Billedet er fra sandskulpturfestival i Søndervig.
Jeg troede egentlig at jeg havde et dejligt kaffefoto!
Det er vist på en anden PC, og må vente til en anden gang.
GOD WEEKEND

onsdag den 22. august 2012

Verden er stadig i farver

Og endelig har jeg fået godt gang i lærred, farver, pensler og lign.
Ideer og inspiration står i kø.
Der er bare det, at jeg ikke helt synes min tid slår til.
Der er så meget andet der også skal ordnes, klares, arbejdes med.
Jeg skal jo også passe min skønhedssøvn...
Søvnen er nu ikke så skøn for tiden - alt for mange hedeture hver nat.
Det gør mig ærlig talt lidt mør i hovedet.
Det går vel over igen?
Det gør malelysten heldigvis ikke.



onsdag den 15. august 2012

Mere billedmageri

Skrift tilføjes

Skabelon afgrænser

Mønster tilføjes


Maleriet er færdigt. Jeg er ikke selv helt tilfreds med farverne - Mindsten mener, 
det er det bedste jeg nogensinde har lavet!
Det var nu også mest en test.
Jeg skal lave et meget større til min væg i stuen,
og et til Kærestens nye kontor.

Og tænk engang: Nogen havde fjernet min bro i morges!
Eller rettere sagt, det var så tåget at jeg slet
ikke opdagede at jeg kørte under den.
Få kilometer længere væk skinnede solen fra en skyfri himmel.
En meget smuk dag og en smuk aften.

torsdag den 9. august 2012

Billedmageren

Jeg laver billeder.
Jeg er billedmager.
Jeg bobler nogle gange af en masse farver der skal bruges.
Jeg eksperimenterer.
Nogle gange går det godt...
Nogle gange er jeg ikke helt tilfreds...
Nogle gange skal det hele bare males over igen!
Hvor det jeg har lavet i dag ender?
Jeg ved det ikke endnu.
Processen er lang.
Processen er fantastisk.
At skabe noget, fordybe sig.
Jeg har så mange farver inden i mig,
de venter bare på at komme ud i den rigtige form.



onsdag den 8. august 2012

Hverdag

"Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen"
                                                                   Dan Turéll
 
Det er nu ikke helt sandt...
Jeg har lige holdt ferie i tre uger, og nydt hvert minut.
Vi har bl.a. kørt rundt og oplevet nogle af de steder i 
jylland, hvor vi ikke kommer så ofte.
Nu er det så blevet hverdag igen - og selvfølgelig
holder jeg af hverdagen - også.
Jeg finder mine små steder og oplevelser,
både i hverdagen og  på turene.

Tænk! Denne plads findes i Maribo :-)

 

tirsdag den 7. august 2012

Min bro

Hver morgen kører jeg den smukkeste tur for at komme på job.
Vejle fjord er altid smuk - uanset vejret.
Det giver god ENERGI og et smil på læben at suge udsigten gennem øjnene.
En fantastisk følelse, at jeg hver dag lige mærker stemningen fra vandet.
Nogle dage må jeg bare stoppe op og tage et foto.
Gemme energien og stemningen.

Foto taget i forsommeren.