Stilhedens hav.

I søndags var jeg på en dejlig travetur med min kæreste ved Moesgård Strand. Her findes sten med tekster, det bliver en lille skattejagt at finde dem. Da vi nåede til "Stilhedens Hav" måtte jeg straks aftale en sommerdate. På en stille sommerdag skal vi sidde og drikke kaffe ved denne sten... og være stille.
At være stille sammen med andre er ikke umiddelbart naturligt for mig. Stilhed har tidligere gjort mig utryg! Gennem min barndom og tidlige voksenliv, har stilhed været forbundet med vrede og utilfredshed. Jeg har altid reageret på stilhed ved at plapre løs, om alt mulig der kunne falde mig ind. Faktisk var det blevet en del af min personlighed - kvinden der aldrig kunne være stille i andres selskab.

I dag har jeg ændret på dette. Jeg har øvet mig i at trække vejret stille og roligt, og acceptere pauser i talestrømmen. Og jeg er god til det - min kæreste siger, at han nyder når vi også kan være stille sammen. Jeg nyder vores blikke og smil til hinanden i stilheden. Nyder glæden, tilfredsheden og roen i stilheden....