tirsdag den 7. august 2012

Min bro

Hver morgen kører jeg den smukkeste tur for at komme på job.
Vejle fjord er altid smuk - uanset vejret.
Det giver god ENERGI og et smil på læben at suge udsigten gennem øjnene.
En fantastisk følelse, at jeg hver dag lige mærker stemningen fra vandet.
Nogle dage må jeg bare stoppe op og tage et foto.
Gemme energien og stemningen.

Foto taget i forsommeren.


tirsdag den 26. juni 2012

Må bare lige...

...meddele at jeg er her endnu, og at jeg i dag har
fået internet igen :-)
Hvor har jeg savnet det. Sidde her og tømme hjernen, suse rundt
i blogland og følge ukendtes tanker og ideer.

Må også bare lige meddele, at jeg er træt og kold.
Hmmm, den sommer er ikke lige just min kop kaffe!




fredag den 20. april 2012

Forår i Rom....

....kan åbenbart være ligesom forår alle andre steder!
Lige nu er det regnvejr og så tordner det!!!
Heldigvis har vi lejet en lejlighed midt i Rom - tæt på alting - i syv dage.
Ingen grund til ærgelser over en lille byge :-)
Her er stemning overalt. Her er Osteria, Ristobar, Hosteria, Pizzaria.... jeg ved ikke hvad forskellen er.
Hvad jeg ved er, at de alle serverer dejlig mad og vin.
Hvis der er fyldt det ene sted og de ser fodbold det andet sted...
så går vi blot videre og hopper ind det tredje sted.
De ligger som perler på en snor - den ene mere hyggelig end den anden.
Her er stille gyder og larmende gader.
Her er grønt og frodigt og pladser fyldt med mennesker.
Imponerende bygningsværker uanset hvor vi kigger hen.
Vi planlægger lidt og slentrer en del.

Lige ankommet og så skulle vi allerede tage stillling til hvor vi skulle nyde vort første aftensmåltid i Rom. En svær beslutning når der overalt er så stemningsfuldt.

Dagens dagbog skrevet på en dækkeserviet.

fredag den 16. marts 2012

Smuk forårsfredag

Først frost og tåge...
Derefter dukkede den smukkeste hvide sol ud af tågen -
BREATHTAKING
Solen indtog dagen, ledsaget af en mild forårsvarme.
Det blev til en af de dage jeg længe har ventet på.


Og så skulle der også lige ekspeirmenteres lidt. Skallerne fra æggene til aftens æggekage
blev omdannet til starten på årets påskepynt...
I morgen skal der laves mange farvede æg.




mandag den 27. februar 2012

Verden er i farver

Især når man ser den inde fra Regnbuen på Aros i Århus på en sollrig søndag eftermiddag.



Helt sikkert et besøg værd.
God uge derude.

tirsdag den 14. februar 2012

Valentinsdag

Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som "de elskendes helligdag". På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlige gaver.
Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen.
Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin. (Kilde: Wikipedia)

Min søde kæreste kom selvfølgelig med blomster. Han mente at det var en god anledning.
Heldigvis er han rigtig sød til at give blomster, chokolade, gaver, kys, sms, søde ord
på mærkedage, ved specielle lejligheder og på en helt almindelig hverdag.
Jeg er en heldig kvinde...

onsdag den 4. januar 2012

Onsdagstanker

Vi er allerede godt i gang med et nyt år.
2012... hvad mon det bringer?
Mit højeste ønske lige nu er et nyt job!
Ikke fordi jeg er ledig, og heller ikke fordi jeg er træt
af det job jeg har.
Den simple forklaring er, at jeg i september flyttede op til Kæresten.
Det har givet mig 180 km. kørsel hver dag.
Med en solid uddannelse som pædagog og med masser af god erfaring
og kompetencer troede jeg egentlig ikke det viille blive
et problem at finde nyt job.
MEN....
jeg er blevet en del klogere. Der er så mange om de få job der findes.
Lige nu har jeg sendt ansøgninger igen.
Og jeg tror stadig på at jeg får det helt rigtige i 2012.

Skål - i kaffe - og godt nytår.