tirsdag den 4. december 2012

Blogindlæg nr. 100

Hold da op, nu har jeg haft min blog
i lidt over to år, og er nået til indlæg nr. 100.
I dag bliver det historien om nisseværkstedet i
min børnehave.
Hvert år skal vi finde på nye ting børnene 
kan lave som julegave til deres forældre.
Der er mange hensyn at tage:
økonomi, tid, resourcer, plads, sværhedsgrad osv.
I år blev det til viskestykker - lavet
på samlebånd.
Pigerne stod i en række med bare tæer og opsmøgede bukser.
Så gik turen op i en balje med pink stoffarve, 
videre henover et hvidt viskestykke med navn
og tilsidst op i en balje med sæbevand. 
Her sad en pædagog klar og vaskede og tørrede fødderne.
Drengene havde en tur i turkis farve.
Vi tog billede af barnet når det gik tur på viskestykker,
selvfølgelig iført nissehue.
Viskestykkerne blev hængt til tørre, og var klar til at blive
pakket ind sammen med fotoet senere på dagen.
Så i dag blev 104 børn sendt hjem med 
julegave til mor og far.
Se det var en dejlig historie til indlæg nr. 100


1 kommentar:

  1. Det lyder godt nok rigtig hyggeligt/sjovt :-) Og god idé osse. Og tillykke med "fødselsdagen" - selv er jeg blevet rigtig glad for at blogge, og lære nye blogge at kende. Glæder mig til fortsat at følge dig :-)

    SvarSlet