tirsdag den 8. marts 2011

Pandekagedag.

En ganske særlig tradition, der bestemt er værd at fejre.
Nu har jeg på mit job bagt ca. 100 pandekager, og i aften skal dagen fejres med mine piger, som også elsker pandekagedagen.

Pandekagedagen er en gammel kristen tradition og er særlig populær i engelsktalende lande. I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. I den periode måtte man hverken spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk. Derfor skulle disse råvarer spises op - og hvad var mere oplagt end at bruge dem til at lave pandekager af? Pandekagedagen hedder også Hvide Tirsdag, fordi de fleste af de forbudte råvarer netop er hvide. Pandekagedagen falder altid tirsdag efter fastelavnssøndag. I 2011 er det 8. marts. 
Kilde: pandekagedagen.dk 
Husk at pandekager skal serveres tynde og sprøde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar