Så er det i morgen mit hjem bliver til teenagefri zone.
Mindsten bliver 20 år.
Smuk, sjov, dejlig... ja nærmest helt unik - sådan er hun.
Og hun skal fejres - faktisk har hun valgt at sove i sin egen seng i nat, i stedet for hos kæresten. Bare for at være sikker på at hun bliver vækket helt som hun plejer på sin fødselsdag. Og alligevel bliver det lidt anderledes. Størsten kan ikke være her og synge med, hun har et job der skal passes.
Så jeg må synge kor! Alene!
Der er pyntet med blomster ude:
Og der er blomster inde:
Så skal der selvfølgelig også være gaver, levende lys og flag.
I dag var jeg den heldige der fik gave. Pigerne havde været på weekend ophold, og fandt dette fantastiske kaffekrus til mig. Skønne piger, der sådan hjembringer gaver med sans for modtagerens smag.