Weekenden har stået i familiens tegn. Familieforholdene i den kommende tekst er nok lidt komplicerede, men jeg forsøger:
Fredag stod på guldbryllup hos mine eks-svigerforældre, altså mine pigers farmor og farfar. Både kæresten og jeg var inviteret med, og jeg måtte selvfølgelig holde en tale der handlede om deres hjertevarme og rummelighed i forhold til at blive ved med at betragte mig som en tæt del af deres familie - og bestemt også fordi de nu tager min kæreste med som den største selvfølge. Flot af et par i den generation, og til stor glæde for mine børn.
Lørdag var vi så til fødselsdag hos min kærestes afdøde kones far, altså min kærestes børns morfar. Her var min ældste datter også med, for hun skulle tilbringe weekenden hos os. Endnu engang et tegn på rummelighed og accept af forskellige typer af familiesammenføring.
Søndag stod den så på julehygge hos min kæreste. Her havde vi inviteret hans familie og dele af min familie. Bl.a. min søster med en lille pige som hun har i aflastning hver anden weekend. Vi gik en lang tur i den vinterpyntede skov og hyggede os et par timer med gløgg og æbleskiver.
Ja, vi har en stor familie at hygge os med. Ikke alle biologiske, alligevel mennesker som står os tæt og som har stor betydning i vores liv.
Min helt egen
sneengel
